top of page

Campaign Planner
 

Er du en rigtig marketing blæksprutte, som er dygtig til at tænke strategiske og kreative marketingløsninger og samtidig agere tovholder for de mange kampagner og projekter i marketingafdelingen? Så er det måske dig, vi søger. 

Pack Tech A/S er en mellemstor international virksomhed, der har eksisteret siden 1946. Virksomheden er specialiseret i udvikling og salg af emballageløsninger til produkter inden for skønhed, personlig pleje og industri. Størstedelen af produktionen foregår på to højautomatiserede fabrikker i Kina, mens virksomheden er repræsenteret med salgskontorer i Danmark, Sverige, Tyskland, Spanien, Italien, Storbritannien, Kina, USA og Australien. 

For at matche den fortsatte globale vækst indenfor bæredygtig packaging, se mere på www.oceanwasteplastic.com, søger virksomheden en struktureret, kreativ og erfaren Campaign Planner til at styrke vores marketingafdeling på hovedkontoret i Herlev. 

Profil

Du vil spille en central rolle i et marketingteam på 8 medarbejdere. Her vil du i samarbejde med marketingchefen og det grafiske team være de bærende kræfter, som planlægger, implementerer og eksekverer globale marketingskampagner. Du hjælper teamet med at strukturere vores projekter og opgaver, holde styr på alle detaljerne og sikre, at vi når vores deadlines. Og hermed være med til at styrke Pack Techs brand og position på det globale marked. 

Du kommer med et kæmpe drive og en lyst til at gøre en forskel i en travl virksomhed. Du har allerede bygget nogle stærke kompetencer på marketingfronten enten på bureau eller i en marketingafdeling, som gør dig til en uundværlig sparring til dine kollegaer, da vi arbejder meget i teams.

Opgaver

  • Projektstyre større og mindre projekter i Monday fra idé til slutresultat

  • Planlægge og eksekvere diverse marketingaktiviteter

  • Organisere teammøder, ”Kick Off” møder og andre events

  • Producere målgruppetilpasset content til diverse medier

  • Skrive fængende tekster i form af nyhedsbreve, PR artikler og SOME opslag

  • Lave markedsresearch, målgruppeanalyser og segmentering

  • Opsummere og analysere tidligere kampagner

  • Supportere og udfordre marketingteamet med markedsindsigt og brainstorm

  • Udføre ad hoc-marketingopgaver

Kvalifikationer

Vi forventer, at du… 

  • Har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling. Erfaring fra livsstils -eller bureaubranchen er et plus

  • Har drevet og projekt ledet flere projekter med succes

  • Har medvirket til resultatskabende marketingkampagner

  • Har kendskab til digital markedsføring

  • Evner at arbejde fokuseret, struktureret og kan overholde deadlines

  • Er en fremragende kommunikator med stærke engelskfærdigheder, som forstår at sende et klart og stærkt budskab.

Erfaring inden for B2B, bæredygtighed og kendskab til beauty branchen er en fordel. 

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV til ansogning@pt-dispensers.com mrk. ”Campaign Planner” senest d. 6. februar 2023. Skriv venligst i ansøgningen dine forventninger til løn.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen kontakt venligst CMO: Anne Duramois på

adu@pt-dispensers.com. Bemærk at der løbende vil blive afholdt samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.

packtech_logo_WHITE_payoff.png
OWP-logo-WHITE-TM.gif
bottom of page